Du har sikkert hørt om, at maling har forskellig glans. Men hvad betyder det?
Glans fortæller dig om overfladen på malingen, når den er tør; om den er blank, mat eller et sted imellem.
Fra helmat til blank glans
En lav glans giver malingen en mat overflade. Jo højere tallet er, jo mere blank bliver malingen. Et eksempel på vægmaling er Scotte 5 med en helmat overflade og Scotte 7 med en mat overflade. Alle varianterne af vægmaling er matte i en vis grad for at undgå genskin fra vinduer. Det samme gælder for loftsmaling, der helst skal være refleksfri – især hvis man har loftsvinduer eller andet lysindfald, der rammer loftet. Derfor er Scotte R2 loftsmaling helmat.
Når det kommer til indendørs træværk giver det mening at have en mere blank overflade end på vægge og lofter. Her kan vi nævne Living 10 med en mat overflade, Living 40 med en halvblank overflade og Living 70, som har en blank overflade.
Glans og vaskbarhed
En anden ting, du kan se ud fra glansen, er hvor nemt det er at vaske overfladen af. En blank overflade er nemmere at vaske end en mat. Af samme grund er det en god ide at vælge en halvblank eller blank maling til f.eks. træmøbler.
Skal du class="rank-math-link" href="/shop/17-saerlig-slidstyrke/">Scotte GT-serien, der er ekstremt slidstærk.
Åndbarhed / diffusionsevne
Den sidste forskel på glans er, hvor åndbar malingen er. Jo lavere glans, jo mere diffusionsåben er den. Det betyder, at den tillader fugt at komme ud af væggen. Derfor anbefaler vi, at du maler med en lav glans som Scotte 5 i f.eks. kældre, hvor det er vigtigt, at fugten kan komme ud. Dermed undgår du, at fanget fugt giver mug eller skimmel på væggene, eller at malingen bobler, fordi fugten ikke kan komme væk.
Det samme gælder for facader af murværk, beton, puds etc., hvor det er vigtigt, at fugten kan komme ud, så du undgår frostsprængninger og afskallet puds. Al vores facademaling er diffusionsåben, undtagen malingen til træfacader.
Træfacader har ikke brug for at ånde på samme måde som puds og murværk. Her vil den åbne maling ødelægge træet frem for at beskytte det. Derfor er vores facademaling til træfacader og vores oliemaling IKKE diffusionsåben.
Læs mere om diffusionsåben maling.